Kontorlokaler på Vestegnen

Indbyggertal: 316.187
Antal husstande: 128.279
Antal kontorer: 5.562
Antal butikker: 1.723

Trafikale forhold
Offentlig transport: S-tog og busser
Hovedfærdselsårer: Motorvej syd på , Motorvej Ring 3, Jyllingevej, Roskildevej.

På Københavns Vestegn ligger kommunerne Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Albertslund, Høje Taastrup, Greve og Ishøj. Området dækker et meget stort areal og er præget af store boligområder, der primært blev bygget i 60erne og 70erne, da drømmen om parcelhus i forstæderne var på sit højeste.

Side om side med disse kvarterer ligger en lang række ældre erhvervsområder. Her finder man ældre og nyere kontorlokaler, lager og logistikejendomme med lokaler og kontorer til leje til mange typer af virksomheder. De senere år har man ligeledes set nye erhvervområder dukke op i området.

Hvad angår kontor og erhvervslokaler kan man dele området op i følgende:

Glostrup
Hvidovre
Rødovre
Brøndby
Albertslund
Høje Tåstrup
Greve
Ishøj

Kontor til leje i Glostrup

I forbindelse med færdiggørelse af Ring 3 og den planlagte etablering af en helt ny station, Priorparken på strækningen mellem Brøndbyøster og Glostrup St., er der ved at blive etableret et stort attraktivt erhvervsområde. Her vil der i løbet af de kommende år blive opført erhvervejendomme med kontorlokaler og lettere lager og produktion, med super central placering og til langt lavere priser, end man finder dem tættere på byen.

Af virksomheder i området kan nævnes Peugeot, det har valgt at lægge deres hovedsæde her, samt Borg og Bigum og ReadSoft A/S.

Et af de primære erhvervsområder i Glostrup hedder Herstederne. Der er tale om er et stort industriområde fra 70erne. I slutningen af 90erne stod mange kontorlokaler og lagerlokaler i området tomme, men de senere år er udviklingen vendt og der bygges og restaureres på ny til kontor og erhvervslejemål. Her finder man bl.a. DHL og Royal Copenhagens produktionsafdeling.

» Se kontorlokaler i Glostrup
» Se kontorfællesskaber i Glostrup

Kontor til leje i Hvidovre

I Hvidovre ligger Avedøre Holme, der er kendt for sine gode infrastrukturforhold, tæt på motorvejsnettet og lufthavnen. Området er meget eftertragtet blandt logistikvirksomheder og bl.a. DHL og Årstiderne.dk har sine kontor- lager- og logistiklokaliteter her.

Ikke langt herfra ligger Avedørelejren, den gamle militærkaserne, der i dag er omdannet til filmby. Her ligger studier og filmlokationer side om side med administrationsbygninger og kontorlokaler. Mange virksomheder med tilknytning til film-, kommunikations- og mediebranchen har kontor i området. Største og mest kendte lejer er Zentropa.

Kontor til leje i Rødovre

De store erhvervsområder i Rødovre ligger omkring Islevsdalsvej og Valhøjs Allé. Ved Islevsdalsvej har en lang række mindre produktions- og håndværksvirksomheder til huse i ældre bygninger. Gennem de senere år er der blevet bygget en del nye boksbygninger med vareudsalg og retail til private. Bl.a. har T Hansen og Toys´R Us deres vareudsalg her. Valhøjs Allé er ligeledes et ældre erhvervsområde fra 60erne med lettere produktion og mindre lagervirksomheder, der har kontor, lager og administration.

Kontor til leje i Brøndby

Erhvervsområderne i Brøndby er centreret omkring Brøndby Øster og Brøndby Vester. I Brøndby Øster ligger Priorparken, der er et stort indhegnet område med en lang række lagerejendomme. Firmaer som Nilfisk og NKT har deres virksomheder i dette område. Rundt om Priorparken ligger der flere tilstødende erhvervsområder. I Brøndby Vester ligger bl.a. virksomhederne Brødrene Dahl og DSV. Der er primært tale om lager og administrationsbygninger med kontorlokaler.

» Se kontorlokaler i Brøndby
» Se kontorfællesskaber i Brøndby

Kontor til leje i Albertslund

I Albertslund ligger områderne Herstedøster og Herstedvester. Her finder man store kontorejendomme og produktions- og lagerejendomme. Coop Danmark har deres centrallager her.

» Se kontorlokaler i Albertslund

Kontor til leje i Høje Taastrup

Ved Høje Taastrup ligger et meget stort logistikcenter med bl.a. De Danske Fragtmænd og Freja Logistik og DSV. Herudover ligger der et stort område med en lang række administrative bygninger med kontorlokaler, mange med tilhørende lager. Af virksomheder i området kan nævnes Panasonic, Aller og Nordea. I Høje Taastrup finder man også et stort retailområde med bl.a. IKEA, Jysk og NIKE Outlet.

Kontor til leje i Greve

Greve har et stort erhvervsområde, der går under navnet Greve Main. Det har en central placering tæt på motorvejen, og en del af ejendommene har en god synlighed ud til motorvejen. Det er endnu ikke fuldt udbygget, og man forventer at der i de kommende år vil komme en lang række nye virksomheder til området.

Området er en stor konkurrent til Transport/logistikcentret i Høje Tåstrup. Af virksomheder i området, der har en stor synlighed fra motorvejen kan nævnes Sanistål, der har sit centrallager for Sjælland. Herudover har BR, H&M, Bunzl og L'Oréal store logistikejendomme i området ligesom der findes en række mindre lagerbygninger samt kontorbygninger. I området ligger desuden et kontorhotel.

» Se kontorlokaler i Greve
» Se kontorfællesskaber i Greve

Kontor til leje i Ishøj

Ældre erhvervsområde med blandet benyttelse. Her finder man lagervirksomheder, lettere produktion og kontorlokaler side om side med en række boksejendomme med detailsalg til pladskrævende varer, herunder byggemarkeder og bilhandler mv.

Priser for kontorlokaler på Vestegnen.

Priserne varierer alt efter beliggenhed og stand, og følgende prisindikation er kun vejledende.

For de ældre ejendomme med lettere produktion og erhverv, samt kontorlokaler til administration, ligger prislejet omkring 300-400 kr. pr. kvm. For ældre lavloftede lagerlokaler er prisen ca. 300-400 kr. pr. kvm. Nyopførte kontorejendomme med produktion og kontorlokaler koster ca. 700-900 kr. pr. kvm. og endelig finder man helt moderne logistikbyggeri i prisniveauet 500-700 kr. pr. kvm.

Kontorlokaler på kontor-kbh.

Få overblik over markedet for kontorlokaler i København med Kontor-kbh.

Søger du efter ledige kontorlokaler til leje, eller ønsker du blot at holde dig orienteret vedr. markedet for kontor leje i København?

Med kontor-kbh.dk gør vi det lettere for dig at finde frem til de rigtige kontor lokaler. Her på siden har vi samlet en lang række oplysninger om kontorlejemål i hele København og omegn.

Klik dig ind på de enkelte bydele ovenfor og se, hvad de hver især har at tilbyde din virksomhed indenfor leje af kontor.

Søg efter kontorlokaler

Lokalebasen.dk er en portal der har samlet danske erhvervslokaler til leje og til salg, både indenfor kontor, produktion og lager.
Bestil information om de kontorlokaler du finder interessante og få etableret den første kontakt til udlejer.

Find traditionelle kontorer til leje:

» Besøg Lokalebasen.dk

Mindre servicerede kontorlokaler

Kontorfællesskaber.dk giver overblik over alle danske kontorhoteller. I forhold til traditionelle kontorlokaler kan der være mange fordele ved leje af kontor i et kontorhotel, fx: fleksible lejevilkår og minimale startomkostninger.

Find servicerede kontorer til leje:

» Besøg Kontorfællesskaber.dk

Investeringsejendomme

DN Erhverv A/S formidler investeringsejendomme i hele Danmark. Med speciale indenfor kontor, beboelses og erhvervsejendomme, er der stor sandsynlighed for, at vi kan finde den investeringsejendom, du søger.

Se investeringsejendomme til salg:

» Besøg DN-Erhverv.dk